Konflikter og kommunikation

Konflikter opstår alle vegne, hvor mennesker skal være sammen. Faktisk vil jeg sige, at uenighed opstår forhåbentlig i ethvert samarbejde, fordi ellers udvikler vi ikke sammen. Uenighed er blot et tegn på, at vi ser tingene forskelligt, og det er i vores optik vildt positivt. Hvornår bliver en uenighed eller konflikt så problematisk? Konflikter kan udvikle sig i en negativ retning meget hurtigt, hvis ingen stopper op. Hvis de involverede er ramt følelsesmæssigt, så kan det være svært selv at stoppe det, og så har de brug for hjælp. Vi kan godt tænke, ”det er jo voksne mennesker”, og ja, men er konflikten først eskaleret over et vist niveau, så skal der andre til at hjælpe

Forebyg konflikter

Så vores budskab er, gør hver dag en indsats for at forebygge konflikter gennem et fundament af psykologisk tryghed, så vi tør tale sammen – også om det, der er svært. Giv hinanden indsigt i jeres personligheder (teamudvikling), så I bruger forskellene konstruktivt, og I ved, hvor I let kan misforstå hinanden. Sørg for, at I har en opbyggende og nedtrappende kommunikation, så kommer I rigtig langt.

Vi tilbyder jer at arbejde forebyggende gennem kommunikation, ledelse og teamudvikling.

Konflikthåndtering gennem mediation

Er konflikten opstået, så kommer vi gerne og laver en mediation, hvor vi sætter os imellem de stridende parter og faciliterer en proces gennem nogle bestemte trin. Hvis det fx er to personer, så vil jeg kunne bringe dem langt på et møde af ca. 3 timers varighed. Er det grupper, så tager vi en dialog om processen, da det typisk er en mere krævende proces. Jeg kommer med ro og skaber ro.

Hvad opnår du?

Du får mennesker i trivsel, og du får mennesker, der opdager værdien af forskellige perspektiver, så det skaber innovation i jeres opgaveløsning.

Hvordan kommer du i gang?

Er du i tvivl om, hvad der er det rette hos dig, så ring og få sparring. Lad og tage en dialog, så jeg kan give dig et oplæg på en indsats, som vil give dig det, du har brug for.