Psykoterapi
Hvad er psykoterapi?
Inden for psykologi er der en masse retninger, og de retninger bliver også anvendt i psykoterapi, så derfor vil du både hos psykologen og psykoterapeuten møde forskellige tilgange til arbejdet med mennesker.
Mennesker er også forskellige, og derfor har vi også brug for at blive mødt forskelligt for at kunne arbejde med os selv.
Jeg er et menneske og en psykoterapeut, der møder mennesker, der hvor de er, og som de er. Jeg vælger tilgang efter, hvad jeg mærker passer til den enkelte. Min uddannelsesmæssige baggrund som psykoterapeut spænder bredt, og det betyder, at jeg har arbejdet med 7 retninger inden for psykologi. Det gør, at jeg kan tilpasse til person og situation, og jeg trækker gerne på flere retninger i en session og et forløb, så jeg arbejder for varige forandringer. De retninger, som jeg er trænet i er adfærdspsykologi, kognitiv psykologi, systemisk psykologi, psykodynamisk psykologi, eksistentiel psykologi, humanistisk psykologi og transpersonlig psykologi.
Og så vil jeg lige prøve at give et indblik i forskellen mellem en psykolog og en psykoterapeut. Hvis vi forestillede os, at der skulle bygges et hus. Så kunne vi kalde psykologen for ingeniøren – den person med den store tunge viden om, hvordan huset bør bygges. Så ville psykoterapeuten i denne sammenhæng være mureren, ham der har en mere praktisk orienteret viden og teori, og som går praktisk til værks og får bygget huset.
Og så kunne vi blive i det sprog og sige, at vi alle er skabt af en masse byggesten, der er bygget op af vores forældre og alle mulige andre, vi har mødt på vores vej. Vi kan dog sagtens arbejde med dine byggesten, uden at vi har andre i rummet.
Jeg har en godkendt uddannelse, og du kan her læse om:
Etik og klagevejledning:
https://psykoterapeutforeningen.dk/radgivning-og-karriere/fag-og-etik
Kompetenceramme for min godkendte uddannelse:
https://psykoterapeutforeningen.dk/uddannelser/om-certificeringen
Læs mere om min baggrund og individuel terapi, terapi med unge samt terapi på arbejdspladser